Hammerich familien er gennem giftermål knyttet sammen med andre gamle danske familier som Tvermoes, Bjerring, Worsaae, Bentzen, von Stemann, Hendriksen, Langballe, Thyssen, Bodenhoff, Rump, Sahl, Schourup, Bering og Bering Liisberg. Fra Bering stammer familierne Lassen, Hoyer, Irgens, Munck, v. Hoff, Faber, Nyrop, Burmester, Cortsen, Gjørup, With, Gyldenkrone, Høgh-Guldberg, Ingerslev og andre.

 

Slægten Hammerich

Vores familie kan datere sig tilbage til Johannes Hammerich fra 1550. Ældre oplysninger kan endnu ikke dokumenteres.

 

Familien har rødder i Friesland og Slesvig-Holsten, hvor navnet er ret almindeligt. Det er derfor vanskeligt at spore i dag ukendte aner, selv om det i årenes løb ofte er forsøgt. Når man går langt nok tilbage, var Tyskland jo ikke én nation men bestod af et større antal uafhængige hertugdømmer af forskellig størrelse. Blandt disse var Slesvig og Holsten i århundreder danske besiddelser indtil krigen 1864-66, hvor de blev erobret af Tyskland, og grænsen derfor rykket en del nord på.

 

Ovenfor omtalte Johannes kan altså betragtes som stamfader til denne gren af slægten. Men han havde to brødre, om hvem man ved meget lidt udover, at de vist flygtede med ham fra Schlesien i sidste halvdel af 1500-tallet, da protestanter blev forfulgt af katolikkerne. Der kan imidlertid også konstateres spor til Böhmen, hvor der findes Hammerich’er i adskillige generationer. Der findes sågar et bjerg, Hammerichberg, der påstås navngivet efter en af disse.

Hammerichberg i Böhmen

Den ene bror formodes at have heddet Abraham, og fra ham nedstammer den anden del af slægten, som slægtsforskeren Lengnick beskriver men dog ikke kan binde helt sammen med Johannes. Dette bliver dog forhåbentligt muligt en dag, såfremt interessen for at gå i dybden fortsætter. Der har i årevis været arbejdet også på denne gren af slægten, men fra starten af sidste århundrede vides desværre alt for lidt.

 

Aarhus-linjen begynder med Louis Hammerich, der i 1849-50 krigen som dansk officer kæmpede i slaget ved Isted, hvor han blev såret. Han kom senere til Aarhus og er derfor grundlæggeren af denne del familien. Louis' far Emil Hammerich er den ældste kendte af den såkaldte yngre linje. Louis Hammerich havde seks sønner og en datter.

 

Den fjerde søn, som også hed Louis Hammerich (Pater), blev en velkendt Århusborger, fortrinsvis i kraft af en række tillidshverv. Se forfædretræ på forsiden. Men han grundlagde tillige familiefirmaet A/S L. Hammerich & Co. Louis Hammerich fik med sin hustru Ellen (Mater) f. Liisberg ti børn, seks sønner og fire døtre.

 

Den anden søn Carl blev søofficer og blev i 1944 under anden verdenskrig taget af Gestapo. Han omkom, da Royal Air Force bombede tyskernes hovedkvarter, Shell huset i København i marts 1945. Hans søn Per var det næstældste af Paters børnebørn og boede hele sit voksne liv i Bergen, Norge, hvor hans mor var født. Den tredje søn Paul Hammerich overtog ledelsen af firmaet, da Pater døde og var ophavsmand til familelegatet. Den yngste - Sven, som virkede hele sin voksne tilværelse i firmaet og Legatet, var far til Peter Hammerich, denne fortællings ophavsmand.

 

Familiesammenhold var noget, man i langt højere grad som en selvfølge dyrkede for nogle generationer siden. Selv større familier mødtes ofte fx. i weekenderne til the for at sludre og komme ajour med udviklingen. Eller man afholdt et større "møde" hvert andet eller femte år. I følge rygterne er den københavnske linje, Kai Hammerichs familie (se nedenfor) familie stadig vældig gode til dette. Århus linjen har været knap så gode, men der er sket fremskridt.

 

Den femte søn Kai August havde tre døtre og to sønner, hvoraf den ældste Louis Leonor blev en velkendt professor ved Københavns Universitet. Via sit professionelle netværk i Tyskland bidrog han i høj grad til opklaring af en række vanskelige spørgsmål omkring familiens rødder.

 

Den sjette søn Jens Hammerich havde to børn Ida og Kai Hammerich, som blev "berømt" som chef for hospitalsskibet "Jutlandia" under Korea-krigen. Kai havde tre døtre og fem sønner, hvoraf en blev dræbt af tyskerne under modstandskampen. Den fjerde søn Paul Hammerich var journalist og blev særdeles populær som historisk krønnikeforfatter og for sine bidrag til Tv-serierne Matador og Huset på Christianshavn.

 

Hammerich familiens yngre linje blev giftet sammen med familien Tvermoes, da Emil Hammerich giftede sig med Louise Charlotte Amalie Tvermoes i december 1825. Denne families slægts-forskning varetages af Den Tvermoes'ske Slægt- og Familiestiftelse, som med mellemrum udgiver en slægtsbog med personoplysninger om alle de familier, der er kædet sammen, herunder vores.

 

Slægtsvåben

Vores familie kan som ovenfor nævnt datere sig tilbage til Johannes Hammerich fra ca. 1550.

 

Da familien har rødder i Friesland og Slesvig-Holsten, hvor navnet er ret almindeligt, kan det derfor være vanskeligt at spore persondetaljer langt tilbage, selv om det i årenes løb ofte er forsøgt. Går man langt nok tilbage, var Tyskland jo ikke en nation men bestod af et større antal uafhængige hertugdømmer af forskellig størrelse. Blandt disse var Slesvig og Holsten i århundreder danske besiddelser indtil krigen 1864-66, hvor de blev erobret af Tyskland. Herefter flyttede familien til "Norddanmark".

 

Om slægtsvåbnet, der ses til øverst til venstre på siden Våben, vides kun hvad man kan læse der.

De yngre generationer har længe fundet våbnet lidt gammeldags i design. En gammel ven af en af vore norske fætter Per, nu afdøde designer Jens Quistgaard, var også heraldiker og arbejdede nogle år på en modernisering af våbnet. Et forenklet og moderne design er en ting, men dette ville samtidig lette og billiggøre fremstillingen af signetringe, som i dag ellers koster en formue.

 

Den på våbensiden til højre viste illustration blev den endelige version. Det indeholder imidlertid de vigtigste heraldiske elementer, nemlig de to stjerner og rosetten. Samtidig leder den superelliptiske ramme og bunden af skjoldet tankerne hen på vor berømte arkitekt og designer, nu afdøde Piet Hein.

 

Slægten Liisberg

Denne familie er tæt knyttet til familien Hammerichs Århus-linje. Liisberg familien stammer fra landsbyen Lisbjerg, syv km. nord for Århus.

 

Familien blev først kendt omkring år 1720, da Laurs Nielsen tilføjede navnet Liisberg. Han var søn af Niels Laursen, en lokal landarbejder, og droppede senere Nielsen og kaldte sig Laurs (Laurits) Liisberg. Der er således tale om en lokal Århus familie, hvoraf hovedparten var håndværkere, navnlig træskærere. Visse af Liisberg familien blev lokalpolitikkere. Som det nævnes ovenfor blev familierne Liisberg og Bering knyttet sammen via ægteskab, hvorved navnet Bering Liisberg opstod.

 

Bedst kendt var imidlertid bryggeren og brændevinsbrænderen Hans Laurits Hendric Bering Liisberg, rådmand og byrådsmedlem i Århus. Han blev svigerfar til Louis Hammerich (Pater), havde stor succes som forretningsmand og blev en af sin tids mest indflydelsesrige aarhusborgere. Kendt blev endvidere Henrik Bering-Liisberg, tidligere direktør for Aarhus Teater og Det kongelige Teater og som sådan ofte i medierne.

 

Slægten Bering

En af landets ældste slægter, som kan dateres tilbage til midten af 1400-tallet. I henhold til optegnelserne boede kroejeren Jens Andersen omkring 1496 på en stor gård i landsbyen Bjerring i Middelsom herred nær Viborg. Han havde tre sønner, som alle tilføjede navnet Bering til deres navn Jensen, efter faderen. Ældste søn Anders Jensen Bering (Jensen blev senere slettet) anses for stamfaderen til den beringske Randers-linje. Næstældste søn Peder var ophav til Viborg-linjen. Om den yngste, Mads, vides stort set intet.

 

Mindst to af navnet Vitus Bering er kendt. Bedst kendt er naturligvis søfareren, som har givet navn til både Beringstrædet og Beringshavet. Men også præsten og historikeren af samme navn er velkendt (et utal af Bering'er var præster, og en stor del af dem hed Peder). Bering og Liisberg familierne blev knyttet sammen, da to Beringsøstre giftede sig med to Liisberg'er fra hver sin generation. Fra den tid stammer navnet Bering Liisberg.

 

Slægtspersoner

 

Nedenstående liste omfatter personer fra de tre familier, som er væsentlige for forståelsen af sammenhængen.

 

Familien Hammerich

Agnete Louise Hammerich, (Nete), Aarhus, afspændingspædagog. Pater og Mates næstyngste datter. 1905-76

Carl Hammerich, København, kontreadmiral. Paters og Maters anden søn. 1888-1945

Ellen Hammerich, (Mater), Risskov, født Liisberg, Paters kone og manges far- og mormor. 1866-1961

Ellen Margrethe von Stemann, (Belle) f. Hammerich, København. Pater og Maters ældste datter. 1890-1980

Emil Hammerich, Paters farfar og den ældst kendte af den yngre linje. 1801-77

Frederik Christian Hammerich (Dixe), Segalt, landmand. Paters tredje søn. 1897-1980

Henriette Dehli, f. Kroman, København. Barnebarn af Paul Hammerich. I Legatet siden 1988. Født 1954

Holger Louis Hendriksen, København. Oldebarn af Pater på moderens side. 1942-95

Jette Fog, Odense. Barnebarn af Minna Sahl, f. Hammerich. I Legatet siden 2012. Født 1960

Johan Daniel von Stemann, København, generalmajor. Paters ældste svigersøn. 1887-1982

Johannes Hammerich, Bramstedt. Præst. Ældst kendte person i the slægten. 1550-1622

Julie Ida Larsen, f. Hammerich (Lule), Risskov. Pater og Maters næst ældste datter. 1900-80

Kai Hammerich, København, kommandør og kendt fra hospitalsskibet Jutlandia. 1894-1963

Louis Hammerich (den ældre), Paters far. 1830-1916

Louis Hammerich (Pater) Århus, købmand. Redaktørens farfar. 1859-1931.

Ordenskapitlet. Louis Hammerichs (Paters) levnedsbeskrivelse i anledning af dekoreringer

Louis Aage Hammerich (Gamle) København, landsretssagfører. Paters ældste søn. 1886-1954

Louis Leonor Hammerich, København, professor. 1892-1975

Malene Hammerich Abildstrøm, f. Hammerich, København. Barnebarn af Sven Hammerich. I Legatet siden 2018. Født 1971

Minna Sahl, f. Hammerich (Mim), Risskov. Pater og Maters yngste datter. 1906-95

Niels E. Valdal, København. Advokat (H) og administrator for Grosserer L. Hammerich og Hustrus Legat siden 1989

Oluf Hammerich (Ole), Århus, bankassistent. Fjerde søn af Pater.1894-1955

Paul Hammerich, Århus, direktør. Tredje søn af Pater og Mater. 1893-1933

Paul Hammerich, København, forfatter og journalist. Søn af Kai Hammerich, København. 1927-92

Per Hammerich, Bergen, direktør. Ældste søn af Carl og Borghild H. 1924-2016

Peter Hammerich, Århus. Søn af Sven Hammerich. 30 år i legatet. Født 1940

Peter Frederik Adolf Hammerich, København. Professor, far til Asger og Angul. Efterkommer af Abraham H., vores slægts ældste, Johannes' ældre bror. 1809-1877

Sven Hammerich, Århus (Sev), direktør. Tiende og yngste barn af Pater og Mater. 1910-91

Tone Hammerich Ackermann, Strøby. Barnebarn af kontreadmiral Carl Hammerich. I Legatet siden 1995, formand fra 2018. Født 1953

 

Familien Liisberg

Laurs Nielsen Liisberg, Lisbjerg. Drejermester og oldermand. Ældste bærer af slægtsnavnet. 1720-1809

Hans Laurits Hendric Bering Liisberg, Århus. Rådmand og brændevinsbrænder. Far til Mater. 1815-83

Henrik Bering-Liisberg, Købehavn. Teaterdirektør. Født 1940

 

Familien Bering

Vitus Bering, søfarer og opdagelsesrejsende. 1681 - 1741

 

Familietræf

 

Familiesammenkomster Århuslinjen.

På Louis (Pater) og Ellen Hammerichs (Mater) tid blev deres ti børn opdraget med den holdning, at familiesammenhold nærmest var noget helligt. Næsten hver weekend, lørdag eller søndag mødtes alle som var i byen med børn og det hele. Det havde de lært af deres forældre. De første sammenkomster fandt derfor sted hos dem, enten hos Paters forældre eller hos Liisberg i Krathuset, senere hos dem selv på Fredenstorv og Søholt.

Krathuset ca. 1904 (Pater og Mater forrest på trappen)

 

Det kunne være til te, frokost eller middag, og der skulle en god undskyldning til for at fravær blev accepteret. Mange børnebørn husker et utal af lørdag eftermiddage, hvor deres bedsteforældres hus Søholt i Risskov var fuldt af tanter og onkler samt legende fætre og kusiner. Eftermiddagste i den store spisestue, og børnene skulle være nogenlunde stille, med mindre de opholdt sig i haven.

 

Dertil kom de lidt større begivenheder, hvor fjernere slægtninge af og til var til stede. Grandonkler og -tanter samt halvfætre og -kusiner, som børnene næppe havde hørt om eller kun sjældent så. Det var spændende og mystisk og for det meste svært rigtigt at forstå.

 

Så langt endnu nulevende børnebørn kan huske tilbage har der kun været to helt store familiefester, når der ses bort fra konfirmationer og bryllupper. Og i betragtning af at familiens foretrukne feriested var det skønne Mols, var det også stedet, man valgte når hele familien skulle samles. Provstgården kunne imidlertid ikke huse så stort et antal mennesker, så et større sted måtte findes.

 

Mols 1953

Den 19.-20. september 1953, Molskroen, Femmøller Strand.

Her fandt den første organiserede familiefest uden for Søholt sted.

Molskroen.

Det gamle landhotel Molskroen ligger så smukt ved Femmøller Strand midt mellem Mols Bjerge og Ebeltoft, som er den nærmeste by og en af relativ få ægte, gamle købstæder i landet.

 

 

Cirka halvtres voksne og børn deltog. På billedet ses Mater i midten ved siden af Louis (Gamle) og yderst til højre Provstgårdens mangeårige forpagter Frederik og hans kone Gudrun Petersen, som nærmest hørte til familien.

 

Der var festmiddag på Molskroen, hvor man også overnattede, og næste dag tilbragtes på Provstgården. En spændende begivenhed, ikke mindst for børnene.

 

Mols 1965

Den 4.-5. juni 1965, Molskroen, Femmøller Strand.

Hundredeårs-dagen for alle tiders farmor, som var død i 1961, Ellen Hammerichs (Maters) fødsel var denne gang anledningen, omend sammenkomsten af uforklarlige årsager fandt sted et år før. Igen var Molskroen et naturligt samlingspunkt. Tæt ved tres familiemedlemmer, voksne og børn samledes lørdag til festmiddag. Et succesfuldt arrangement, hvor deltagerne atter kunne træffes og snakke minder.

 

Denne gang et lidt flere familiemedlemmer mødt op. Der var som sidst middag på Molskroen, hvor man også overnattede, og næste dag tilbragtes på Provstgården. En spændende begivenhed, ikke mindst for børnene.

 

Mols 1997

Den 30.-31. august 1997, Vægtergården, Femmøller Strand.

Her i 1997, 32 år efter den sidste fest skulle det igen være. Og helst med maner. I januar udsendtes et første opråb til alt og alle efterfulgt af en formel indbydelse i april.

 

Timingen har åbenbart været i orden, og med positivt svar fra 130 voksne og børn tilmeldt til den første sammenkomst i næsten en menneskealder var dette noget nær jackpot. Det var lovende, også fordi, at der denne gang var deltagelse fra så fjerne steder som USA, Canada, Spanien, Frankrig og Norge. Kun sygdom gjorde, at Kenya ikke var repræsenteret. Mange af gæsterne havde enten aldrig set hinanden før, eller idet mindste ikke i mange, mange år. Efter få sidste øjebliks-afbud blev deltagerlisten på 123 mennesker i alle aldre. Det var dejligt og viser i det mindste en vis interesse, som vi var stolte over.

 

Traditionen tro skulle begivenhederne helst finde sted på Mols, men var efter et ejerskifte var Molskroen under total ombygning hele 1997 og af den grund ude af betragtning.

 

Et velegnet alternativ, Hotel Vægtergården, lå heldigvis lige på den anden side af vejen. Nu var vi til gengæld så mange, at de ikke kunne huse os alle, så et garni-hotel i nærheden måtte tages i anvendelse. Et stort arbejde med planlægning gik forud, og vi så frem til at byde gæsterne velkommen og krydsede fingre for en familiefest uden uheld. På ny var der festmiddag lørdag, hvor de udenlandske familiemedlemmer havde den tvivlsomme fornøjelse at stifte bekendtskab med den danske specialitet, festsangen i form af såvel en avis som flere sange.

 

Søndag formiddag efter brunch mødtes man atter på Provstgården til en spadseretur, en snak samt drinks og sandwiches. Om morgenen var man vågnet op til den chokerende nyhed om engelske prinsesse Dianas tragiske død lørdag aften, mens selskabet festede. Dette lagde i nogen grad en dæmper på humøret.

 

Alt i alt gik det vist vældig godt - også fordi vejrguderne var os venligt stemt - et ikke uvæsentligt element ved en sådan lejlighed.

 

Familietræf / 2004

Den 4. - 5. september 2004, Vægtergården, Femmøller Strand.

Efter talrige opfordringer skulle der ikke gå så mange år, før man igen kunne samles. Især den unge generation var på tæerne. Sidst havde netop de unge haft svært ved at kende/genkende en stor del af familien, så vi gik i gang syv år efter den seneste succes. Og selv om Molskroen fortsat står vore hjerter nær, har man ikke plads nok til alle, så Vægtergården blev igen et naturligt valg. Programmet var stort set magen til det forrige, det var jo gået godt. Som altid var vejret en nærmest afgørende faktor, og vi blev ikke svigtet. Det var præcist lige så dejligt som i 1997, og vandet havde badetemperatur. Der var fin tilslutning til arrangementet, selv om den rekordstore deltagelse i 1997 ikke kunne nås. Lidt over100 voksne og børn er imidlertid pænt. Desværre kunne den amerikanske del af familien ikke være med denne gang, mens Norge og Canada samt en enkelt fra Sverige viste flaget.

 

Alt forløb vel. Lørdag eftermiddag med arrangement på stranden for de unge og små, hvor man spillede rundbold, Petanque samt kongespil, ligesom der var ponyer tilstede til rask skridtetur. Et hit for de mindre børn.

Om aftenen en vellykket festmiddag med taler og sange, efterfulgt af kaffe og en svingom.

Søndag var der traditionen tro andendagsgilde på Provstgården, hvor en Pølsevogn i bindingsværk tog vare på frokosten.

 

Populært bland de unge

 

Historien om Firmaet Hammerich

 

Grundlæggelsen

Den 9. oktober 1855 åbner byens første specialforretning i bygningsartikler på Fredens Torv 12 i Århus. Initiativtageren er købmand J. C. Seidelin (ovenfor til højre), der etablerer forretningen i sit eget navn. Det drejer sig om artikler som mursten, tagsten, skifer, cement og rør. Indtil 1855 blev der forhandlet bygningsartikler i mindre stil af flere århusianske købmænd, der fik deres varer fra danske teglværker og københavnske importører. Der havde indtil da ikke været nogen direkte import af udenlandske bygningsartikler til Århus, men med Seidelin bliver det nu ændret.

 

 

Da Seidelins forretning ser dagens lys, har Århus ca. 10.000 indbyggere. Tidens lokalavis, Aarhuus Stiftstidende, sørger for at formidle de lokale nyheder. 4. juli 1855 kan man blandt andet læse, at flere tilfælde af hundegalskab har betydet, at der er afgivet ordre om, at alle hunde skal holdes bundne eller udstyres med en mundkurv. I et forsøg på at holde antallet af herreløse hunde nede, skal alle hunde desuden bære et særligt polititegn. 5. oktober 1855 er der en notits om, at man har fundet liget af en udplyndret "mandsperson" med overskåret strube i skellet mellem Århus og Marselisborg marker. Og 16. oktober 1855 kan man holde sig opdateret med de århusianske markedspriser. Rug står for eksempel i 5 rigsdaler og 3 mark, smør koster 2 mark per pund, æg 2 mark for en snes, og prisen for en god malkeko er 6 rigsdaler. En mark svarer på dette tidspunkt til cirka 0,33 øre.

 

Specialforretningen J. C. Seidelin er både velfungerende og stor efter datidens forhold, varepriser og økonomi. Omsætningen fra for eksempel 1873-1882 ligger omkring 80.000 kroner årligt, og varelageret når typisk en værdi af cirka 10.000 kroner. J. C. Seidelin er kendt som en dygtig og retlinet købmand, og da der omkring 1870 er planer om at grundlægge byens første private bank, bliver han udset til at være dens direktør. Han indtræder som direktør i Aarhuus Privatbank (senere kendt som Provinsbanken) sideløbende med, at han driver sin forretning. I længden kan han dog ikke overkomme begge opgaver.

 

Seidelin vælger derfor at afhænde forretningen og sælger den 1. januar 1884 forretningen og ejendommen Fredens Torv 12, som også rummer privatbolig, til Louis Hammerich (Pater).

 

Overtagelsen

 

Louis Hammerich (ovenfor til venstre) overtager som 25-årig specialforretningen på Fredens Torv 12 efter købmand J. C. Seidelin, og forretningen skifter navn til

L. Hammerich Forretning i Bygningsartikler.

Louis Hammerich er handelsuddannet hos Hans Broge ("Den jyske Tietgen”, ovenfor til højre), som driver en stor, landskendt forretning med varer inden for blandt andet korn, kul, smør og kolonial. Dan han fratræder hos Hans Broge i 1883, medgiver denne Louis en smuk anbefaling, som ses under firmaet.

Da Louis Hammerich overtager forretningen, har den en årsomsætning på 70.000 kroner. Omsætningen vokser støt. I løbet af det første år øges den til 120.000 kroner og på femte år når den 200.000 kroner. I den første af de årsberetninger, som Louis Hammerich med sirlig håndskrift skriver fra 1884 og fremefter, lyder det beskedent fra den unge købmand:

"Uagtet jeg savnede ethvert Kjendskab til den Forretnings Natur, jeg havde overtaget, var jeg dog saa heldig strax det første Aar at forøge Omsætningen fra 70.000 kr. til 120.000 kr."

 

I slutningen af 1880’erne bliver de første cementfabrikker grundlagt i Danmark. Købmand Louis Hammerich er med til at oprette cementfabrikken "Dania" ved Mariager Fjord og fungerer som eneforhandler i Århus frem til 1928, hvor fabrikken optages i Den Danske Cementcentral i København.

I 1889 bliver L. Hammerich Forretning i Bygningsartikler hovedforhandler i Aarhus for Hasle Klinker og Chamottestensfabrik, Bornholm.

netop som produktionen af klinker og ildfaste sten påbegyndes (virksomheden forbliver hovedforhandler, endda landets største helt frem til midten af 1970’erne). Der påbegyndes import af tagskifer fra Norge og Port Madoc i Wales tillige med engelske og svenske klinker og ildfaste sten. Sammen med teglværksejer Rolf Heide køber forretningen i 1901 teglværket "Kragelund" i Højbjerg ved Aarhus. Teglværket producerer cirka 3 millioner mursten om året, men bliver dog solgt igen i 1918.

 

I 1894 køber Louis Hammerich galeasen "Ellen Margrethe" af Aalborg.

skibet fragter blandt andet cement fra Mariager, tagsten fra teglværker ved Flensborg Fjord, ildfaste materialer, klinker og glaserede lerrør samt krybber fra Bornholm og Sverige. Den lille rederivirksomhed kan dog ikke i længden betale sig, og skibet sælges i 1904. Skibets historie slutter dog ikke her. Skiftende ejere, navneforandringer m.m. må skibet lægge skrog til gennem årene. Og det eksisterer fortsat i 2007, hvor det lægger til i Aarhus Havn. Sortimentet udvides med tagpap, tjære, væg- og gulvfliser og senere rørvæv fra egen fabrik i Allingåbro.

 

Selskabets omsætning vokser støt i disse år, og for at imødekomme den øgede efterspørgsel køber firmaet L. Hammerich i 1894 "Fru Kaspersens Plads" i Grønnegade i Århus. Prisen for den ekstra lagerplads er på det tidspunkt 14.500 kroner. Ud over danske bygningsartikler oparbejder virksomheden salg af udenlandske bygningsartikler. Hidtil har selskabet købt en stor del af dem gennem københavnske importfirmaer, men efterhånden udvides sortimentet med varer importeret direkte fra udenlandske fabrikker som engelsk og tysk cement, tagskifer fra Norge, Rhin-egnene og Wales, engelske og svenske klinker samt ildfaste sten. Voksende efterspørgsel og begyndende engroshandel betyder, at L. Hammerich Forretning i Bygningsartikler ved århundredskiftet har en omsætning på mere end 300.000 kroner.

 

I 1909 kan Louis Hammerich fejre 25-års jubilæum som selvstændig.

 

Aktieselskabet

Forsat vækst afstedkommer et ønske om at omdanne virksomheden, der på dette tidspunkt kalder sig L. Hammerich Specialforretning i Bygningsartikler, til aktieselskab. Og 29. september 1911 stiftes

 

A/S L. HAMMERICH & CO.

 

med registreringsnummer 645 og en aktiekapital på 200.000 kroner. Prokuristerne Niels Christensen og Thomas Christian Nielsen er medstiftere, heraf Co’et i aktieselskabets navn. De forlader imidlertid selskabet i 1913, hvor de stifter det konkurrerende firma Christensen & Nielsen. A/S L. Hammerich & Co. viderefører samtlige forhold fra det tidligere selskab og overtager ejendommene Fredens Torv 12 og Grønnegade 57-59.

 

A/S L. Hammerich & Co. er nu et familieejet aktieselskab med Louis Hammerich som direktør og eneaktionær.

 

Under Første Verdenskrig bliver virksomheden ligesom andre byggefirmaer berørt af standsning af import og stagnation inden for byggeriet. Hammerichs ældste søn, cand.jur. Louis Aage Hammerich indtræder i bestyrelsen. I disse år stiger varepriserne til det tre- til firedobbelte. Virksomhedens omsætning falder betydeligt under krigen, men selskabet er godt rustet og tager del i det opsving, der finder sted efter krigens afslutning. Og i 1920 stiger omsætningen betydeligt og runder 1 million kroner til trods for, at varepriserne fra 1922 til 1925 falder til en tredjedel af priserne under krigen.

 

Louis Hammerich køber under Første Verdenskrig Provstgaarden i Mols Bjerge nær Ebeltoft som feriebolig til sin familie. Her mødes familiens medlemmer, når det lader sig gøre eller for at fejre større begivenheder. Turen til Mols foregår i hestevogn, så det siger sig selv, at det ikke er hver weekend, man ses.

 

I 1923 ansættes Louis Hammerichs tredje søn, Paul Hammerich, som prokurist i firmaet efter en handelsuddannelse i Danmark og udlandet. Hensigten er, at han senere skal overtage direktørstolen efter Louis Hammerich og dermed udgøre et generationsskifte i A/S L. Hammerich & Co. Prokuristerne Christensen og Jensen forlader firmaet for at starte eget firma af samme navn i København. Bestyrelsen suppleres med kaptajn Carl Hammerich, næstældste søn. I 1924 får firmaet eneforhandling for Jylland af glaserede rør fra Steinzeug GmbH, Tyskland.

 

I 1925 bliver L. Hammerich formand for repræsentantskabet i Aarhus Privatbank og sidder på denne post til sin død.

 

Grønnegade

I 1927 bygger A/S L. Hammerich & Co. nye og større kontor- og lagerbygninger i Grønnegade 57-59, hvor lagerpladsen også tidligere er blevet udvidet. Ejendommen på Fredens Torv 12 bliver solgt, og i oktober 1927 flytter selskabet hele sin forretning til Grønnegade, hvor Aldi i dag har til huse. Her indrettes desuden et udstillingslokale til fremvisning af nye bygningsmaterialer, som spænder vidt og tilpasses tidens krav og efterspørgsel. Den årlige omsætning er på 1¼ millioner kroner.

I 1928 indledes forhandling af glaserede rør fra Halse Klinker, Bornholm. Virksomheden bliver gennem årene en af firmaets vigtigste leverandører, og firmaet bliver landets største Hasleforhandler. I de efterfølgende år leverer selskabet materialer til Aarhus Person- og Godsbanegårde, Aarhus Toldkammer, Aarhus Teater, Aarhus Havn og Aarhus Oliefabrik foruden hospitaler, andre banegårde, slagterier, mejerier m.m. I modsætning til virksomhedens første år, hvor den væsentligste omsætning ligger i Århus og Midtjylland, består omsætningen nu i stigende grad i engrossalg fra lager samt direkte leverancer fra danske og udenlandske fabrikker til købers plads.

 

I 1929 udsendes et festskrift for 75-året for selskabets grundlæggelse. Louis Hammerich er på sine gamle dage en af de mange støtter ved oprettelsen af Aarhus Universitet, hvortil firmaet gennem årene også har store leverancer.

 

Kort efter at A/S L. Hammerich & Co. flytter i nye og moderne lokaler, sker der imidlertid et generationsskifte. Louis Hammerich dør i 1931 efter 47 års virke i firmaet.

Han er i Århus-kredse bedst kendt for sine frivillige hverv, bl.a. som værge for Aarhus Domkirke samt sit engagement i Aarhus Teater og Den Gamle By. Overretssagfører P. Stampe bliver formand for bestyrelsen, og Paul Hammerich, som allerede i 1927 er blevet meddirektør, bliver nu enedirektør. Selskabet udvikler sig under hans ledelse til en markant landsdækkende engrosforretning. I 1933 markeres 50-året for L. Hammerichs borgerskab med en gave til Århus Universitet på kr. 5.000 til et studenterværelse. Paul Hammerich får dog kun få år som leder af virksomheden, da han i 1936 dør i en alder af blot 43 år.

 

V. Kier afløser P. Stampe som formand, og prokurist Aage Filtenborg bliver ny direktør.

Han har været ansat i en årrække og blev meddelt eneprokura i 1933. Aage Filtenborg er en markant person og en fremsynet forretningsmand. Han fører virksomheden videre til at blive en betydende, landsdækkende engrosforretning. Louis Hammerichs ældste svigersøn, oberst J. D. von Stemann indtræder i bestyrelsen i 1935, hvor han sidder i en lang årrække.

 

I 1936 stiftes legatet Grosserer L. Hammerich og Hustru Ellen, f. Liisbergs Legat i Århus til minde om afdøde Louis Hammerich og hans hustru Ellen, født Liisberg. Paul Hammerich fostrer idéen om at etablere en familiefond til støtte for en hastigt voksende familie og medarbejderstab i selskabet. Desværre dør Paul Hammerich få måneder inden hans idé bliver virkeliggjort. Legatet bliver dog en realitet og eksisterer den dag i dag i bedste velgående.

 

Troldhede

I 1930'erne får A/S L. Hammerich & Co. øje på en fabrik beliggende i Troldhede i Vestjylland ved navn A/S Troldhede Pladeindustri, stiftet den 30. juli 1935. Man køber en aktiepost samme år, og Paul Hammerich får sæde i bestyrelsen.

Fabrikken, der i 1920’erne hed Andels Klædefabriken Vestjylland, fremstiller nu byggematerialer af gran- og fyrretræ i et område, hvor jorden er billig, og der er rigeligt med arbejdskraft, samtidig med at råvarerne er lige ved døren. Produkterne hedder Danatex og Troldtekt. Firmaet Hammerich ser tidligt potentialet i produkterne, der er billige og stærke. Og netop den kombination er væsentlig i kølvandet på byggekrisen i begyndelsen af 1930’erne. Der er på det tidspunkt et udbredt behov for at bygge godt og billigt.

Hvor der i 1866 var hede arealer og i 1902 gran- og fyrreplantager, står der i 30’erne et moderne fabriksanlæg til fremstilling af den eneste danske træfiberplade, Danatex, og en sideløbende produktion af træbetonpladen Troldtekt. I en folder fra 1936 hedder det:

 

"Som et Led i ’Det danske Hedeselskab’s' Arbejde for bedre Udnyttelse af jydske Skove og Plantager og til Modarbejdelse af Arbejdsløsheden oprettes A/S Troldhede Pladeindustri med Fabrik i Troldhede, hvor der af Træ fra Hedeselskabets Plantager fabrikeres to nye 100 pct. Danske Isolerings- og Byggeplader: Danatex – rene Træfiberplader og Troldtekt – Letbygningsplader af dansk Træ og dansk Portland Cement." [Troldtekt – før og nu, 1936].

 

Fabrikken i Troldhede giver arbejde til områdets beboere og en ugeløn på omkring 10 kroner. Men fabrikken repræsenterer også andet end arbejde for området; den er nemlig en af de første bygninger i Troldhede med elektrisk lys.

Selskabet opkøber i 1936 yderligere et antal aktier i A/S Troldhede Pladeindustri, hvis bestyrelsesformand er Hedeselskabets formand, hofjægermester Chr. D. Lüttichau. Man ser en stor fremtid for fabrikken, der på det tidspunkt ejes dels af Oscar Schmidt, Bruunshaab Papfabrik dels af lokale landmænd og skovejere. Oscar Schmidt er selskabets første direktør frem til starten af 1940, hvor han går af på grund af sygdom. Sammen med det københavnske branchefirma Axel Prior Aktieselskab og Det Danske Hedeselskab køber A/S L. Hammerich & Co. senere de øvrige aktionærer ud. Hedeselskabet indtager dog gradvist en mere tilbagetrukket rolle, men er fortsat garant for leverancer af træ.

 

Aage Filtenborg, der overtager stillingen som direktør den 1. februar 1940, er drivkraften i videreudviklingen af A/S Troldhede Pladeindustri. Han sætter skub i produktionen og effektiviserer salg og afsætning. Produkterne konkurrerer med lignende plader, som i en årrække er blevet fremstillet i udlandet til isolering af vægge og lofter. Med fortsættelsen af Troldtekt og Danatex produktionen viser A/S L. Hammerich & Co., at man har øje for moderne byggematerialer, der forener vigtige egenskaber som styrke, isoleringsevne og lav vægt. Forventningerne til den danske træbeton er store, og den spås en god fremtid, hvor anvendelsen i den moderne danske byggeindustri vil kunne betyde betragtelige besparelser til opvarmning af bygninger i erhverv og landbrug.

 

Troldtekt

Troldtekt træbetonpladen er en isolerings- og letbyggeplade, der fremstilles udelukkende af dansk træ fra Det Danske Hedeselskabs jyske plantager og skove samt dansk cement.

 

Produktionen af Troldtekt begynder omkring 1930 på Troldhede Pladeindustri i Troldhede i Vestjylland. Produktet er baseret på et patent, der indehaves af tyske I. G. Farben, og Oscar Schmidt erhverver udnyttelsesretten. Det særlige ved træbetonpladen er, at man blander grove træuldsspåner med grå cement. Når træ er omsluttet af cement, kan det hverken brænde eller rådne. Udover at isolere mod kulde, varme og lyd er Troldtektpladen tilmed brandsikker, hvilket er vigtigt. Det er den isoleringsplade, A/S L. Hammerich & Co. med tiden vælger at satse 100 procent på. I 1937 beskrives Troldtekt som:

 

"Isolerings- og Letbygningsplader, der bestaar af mineraliseret Træuld (Træ fra Det danske Hedeselskabs Plantager) og dansk Portland Cement. Troldtekt isolerer mod Varme og Kulde mere end 10 Gange så godt som Mursten. En 5 cm Troldtekt Væg isolerer omtrent som en 2 Stens Mur. Troldtekt er meget modstandsdygtig over for Ild (flammesikker) og upaavirkelig af Frost. Troldtekt er lyddæmpende, vejrbestandig, let at haandtere og bearbejde, kan saves, bores og sømmes i. Troldtekt er lige anvendelig i enhver Bygningsart i Forbindelse med Træ, Jern, Beton, Mur eller som selvstændige Skillerum. Desuden finder Materialet udstrakt Anvendelse ved ombygning og Istandsættelse af gamle Bygninger." [Troldtekt beskytter mod kulde, varme, fugt, støj – 1937].

 

Udover at være et billigt og stærkt materiale er kravene til pladernes udseende ved produktionens begyndelse begrænsede. Som isoleringsmateriale bliver træuldspladerne efterhånden trængt tilbage af andre materialer. Troldtektpladerne undergår dog løbende en forædling mod akustikregulerende beklædningsplader til loft og væg. Den grå cement bliver suppleret med hvid cement, den grove træuld med en finere træuldsspån, pladernes finish optimeres, og Troldtekt opnår indeklimamærkning efter Dansk Indeklima-mærknings ordning i 1998. I kraft af de gode lydabsorberende og brandhæmmende egenskaber vinder Troldtekt hurtigt anerkendelse blandt rådgivere og arkitekter. Pladernes naturlige og rustikke udseende indgår i fin harmoni med andre naturmaterialer som plankegulve eller parket, men foretrækkes også i stigende grad som kontrast til moderne materialer som glas og stål.

 

Danatex

Produktionen af Danatex begynder ligesom Troldtekt omkring 1930 på Troldhede Pladeindustri, hvor Hedeselskabet er medejer. Hedeselskabet indleder et samarbejde med Teknologisk Institut om udviklingen af en dansk træfiber isoleringsplade, som skal konkurrere med udenlandske plader. Samarbejdet bærer frugt, og i 1935 indtræder A/S L. Hammerich & Co. sammen med andre investorer i fabrikken. Der bliver lagt vægt på, at det er et 100 procent nationalt produkt, der sikrer arbejde til egnens beboere både i plantagen og på fabrikken. I en folder fra 1938 hedder det:

 

"Naar De bruger Danatex, støtter De dansk Industri" [Danatex].

 

Ved siden af sin gode isoleringsevne har Danatex træfiberpladen uheldigvis også den egenskab, at den kan brænde. Skærpede krav fra brandmyndighederne medfører forbud mod anvendelse af Danatex i offentligt byggeri, og det præger efterspørgslen. Dette sætter gang i produktudviklingen af hårdere pressede plader, der lever op til de nye krav. Den nyudviklede plade, Danpanel, produceres imidlertid i et uhensigtsmæssigt mål. Dertil kommer, at produktionen af Danatex og Danpanel er meget energikrævende, og i slutningen af 1970’erne vælger man derfor at stoppe produktionen.

 

Daugbjergvej

Det går godt for A/S L. Hammerich & Co. i slutningen af 1930’erne. Repræsentant Peter Knoth ansættes i 1939 som lærling og opnår at fejre 40-års jubilæum.

 

Omsætningen runder i 1941 2,6 millioner kroner. I selskabet er pladsen ved at være knap, og der er behov for flere kvadratmeter. Derfor investeres der i 1939 i ekstra lagerplads på en 7.500 kvadratmeter stor grund på hjørnet af Vestre Ringgade og Daugbjergvej over for Vesterbro Trælasthandel. Der bygges kontor og to sammenhængende pakhuse på pladsen.

 

 

På det tidspunkt er det næsten som at flytte på landet, da der ikke findes meget andet i området end Aarhus Gasværk, som er markant i bybilledet. Virksomheden kunne med fordel have købt mere jord på det tidspunkt, da væksten skal vise sig at fortsætte. I 1974 flyttes lageret nemlig til en 50.000 kvadratmeter stor grund i Skejby.

 

Da Anden Verdenskrig bryder ud, stopper den hidtidige vækst imidlertid brat. A/S L. Hammerich & Co. må affinde sig med fem års konstant varemangel fra udlandet og store problemer med transport af varer. I 1942 ansættes senere direktør Carl Erik Olesen  i støbegodsafdelingen i Grønnegade.

Under krigen bliver Troldtekt pladerne transporteret med hestevogn til den nærmeste jernbane, som fragter dem videre. Det er dog besværligt. Fabrikken i Troldhede kører på lavt blus som følge af den lave efterspørgsel, og medarbejderne bliver sendt hjem. Produktionen af Troldtekt og Danatex kommer dog i gang igen efter halvandet års stop.

 

Krigen har dog også nogle mere løjerlige bivirkninger. Firmaets biler kører generelt med gasgeneratorer under krigen, men nogle af bilerne opnår benzintilladelse. Det er imidlertid uhyre vanskeligt at skaffe dæk. Det samme gælder for modstandsbevægelsen, som altid mangler køretøjer. Og da A/S L. Hammerich & Co. har forbindelser til modstandsbevægelsen, vender ledelsen det blinde øje til, når en bil pludselig bliver "stjålet", hvilket sker ret hyppigt. Når bilen senere "overraskende" blev fundet parkeret i nærheden af kontoret i Grønnegade, kunne den nemt have fået udskiftet sine dæk. Dækkene havde været så ringe, at "tyven" havde været nødt til at stjæle dæk eller komplette hjul for at kunne udføre sin opgave. Forsikringsselskabet reagerer med stor skepsis over for de mange tyverier, som behørigt bliver anmeldt af virksomheden.

 

Efter Krigen

I 1945 er krigen langt om længe forbi. Kort forinden omkommer kontreadmiral Carl Hammerich desværre under englændernes bombning af Shellhuset i København. Tiden efter Anden Verdenskrig er en vanskelig tid for selskabet såvel som for mange andre danske og europæiske virksomheder. Ved krigens afslutning mister A/S L. Hammerich & Co. værdifulde agenturer for væg- og gulvfliser som følge af, at Tyskland er blevet delt i øst og vest. Det lykkes dog ved ihærdig indsats at finde nye fabrikker i Vesttyskland, Portugal og Italien. Derved genopnår selskabet en stærk position for keramiske væg- og gulvmaterialer.

 

Allerede i 1941 starter V. Kann Rasmussen sin virksomhed og påbegynder i Østbirk produktionen af de kendte Velux ovenlysvinduer.

   Manuel håndtering

Straks efter krigen bliver firmaet Hammerich forhandler af Velux programmet og hurtigt derefter eneforhandler for Jylland. Velux vinduet forbliver gennem årene en vigtig artikel i firmaets program og sælges senere i store mængder over hele landet.

 

Prokurist Sven Hammerich, der var blevet ansat i 1937, udnævnes i 1947 til direktør sideordnet med Aage Filtenborg som administrerende direktør.

I Troldhede er råmaterialerne heldigvis lige udenfor døren, og der er rigeligt med arbejdskraft i Vestjylland. Desuden er der efter krigen et stort behov for genopbygning og at bygge nyt. Det betyder, at der i årene efter Anden Verdenskrig atter kommer gang i salget af Troldtekt og Danatex.

 

I 1951 installeres en automatisk telefoncentral i Grønnegade i Århus. Årsomsætningen er nu 7,8 mio. kroner.

 

Landsretssagfører Louis Hammerich dør i 1954 og højesteretssagfører Georg Løber indtræder i bestyrelsen. I 1955 fejres 100-års dagen for firmaets grundlæggelse med en minderig personaleudflugt til København.

 

I 1956 optages import af Ostara gulvfliser. Dette agentur kommer til at få stor betydning for firmaet. I slutningen af 1950’erne og i 1960’erne arbejder man på at finde nye områder for anvendelsen af Troldtekt. Der opstår interesse for brug af pladerne i for eksempel idræts- og sportshaller. Anvendelsesmuligheder, som senere bliver yderligere udvidet og kommer til at præge udviklingen af Troldtekt. Det sker på baggrund af, af træbeton som isoleringsmateriale efterhånden får skarp konkurrence og bliver trængt tilbage af andre og bedre materialer såsom mineraluld og flamingoplader. Samtidig begynder man i højere grad end tidligere at tænke funktion og udseende sammen. Der kommer dog til at gå en årrække, før de nye anvendelses-muligheder for alvor ser dagens lys.

 

Direktør V. Kier afløses i 1960 af højesteretssagfører Georg Løber som formand for bestyrelsen.

 

I 1960’erne oplever danskerne den største økonomiske fremgang i mands minde. Krigens skygge er nu væk, og der bygges meget. To af de største byggepladser i Århus gennem tiderne er Århus Kommunehospital og Århus Universitet, som begge i årenes løb undergår næsten konstante udvidelser.

 

Firmaet har siden tyverne været leverandør begge steder i de fleste af disse faser og opnår store ordrer på bl.a. Hasle klinker og rør samt stålvinduer fra H. S. Hansens Stålvinduesfabrik, Lem.

 

I 1964 opstilles Danmarks første fuldautomatiske anlæg til fremstilling af træbetonplader i Troldhede.

 

A/S L. Hammerich & Co’s lager på hjørnet af Vestre Ringgade og Daugbjergvej omstiller driften til palleterede varer og gaffeltrucks.

Pallereoler og gaffeltrucks tages i brug

Det er et stort skridt på et byggematerialelager, hvor varerne førhen blev håndteret manuelt. En tidsbesparende rationalisering, som er med til at øge omsætningen, da der med fordel nu kan sælges hele paller. Omsætningen runder i 1964 tyve millioner kroner.

 

Sidst i 60’erne tegner Grafisk Tegnestue, Fredens Torv, firmaets nye logo eller bomærke, som det hed den gang.

…et godt navn at bygge på

I 1969 udtræder A. Filtenborg af direktionen og indtræder i bestyrelsen. Repræsentanterne Chr. Christiansen og P. M. Lindberg samt forvalter P. Baastrup går på pension efter hhv. 36, 46 og 43 års tjeneste. Peter Hammerich, søn af Sven Hammerich, ansættes som prokurist.

1970’erne er præget af såvel imponerende investeringer som truende kriser. Keramikudstillingen Byggeladen åbnes i gården i Grønnegade, og der oprettes en serviceafdeling for lette entreprenørmaskiner samme sted efter ansættelse af Paul Hammerich, Sven Hammerichs yngste søn. Vigtige agenturer som Wolf Klinker fra Tyskland og Marazzi boligkeramik fra Italiens største fabrik optages i programmet. I 1970 dør direktør Aage Filtenborg. A/S L. Hammerich & Co. har kort forinden opkøbt Filtenborgs aktier i firmaet. Sven Hammerich fortsætter som enedirektør frem til 1977, hvor han går på pension efter a   t have fejret 40-års jubilæum og i stedet indtræder i bestyrelsen. Underdirektør Carl Erik Olesen og Peter Hammerich, 3. generation af familien, udnævnes til direktører.

 

Jubilæum

Torsdag den 9. oktober 1980 fejres125-året for virksomhedens grundlæggelse med stor festivitas og tanker tilbage til den spæde start i 1855. På jubilæumsdagen er der en velbesøgt reception i Byggeladen i Grønnegade og middag for medarbejderne på Hotel Atlantic med deltagelse af danske og udenlandske leverandører.

I anledning af jubilæet kan selskabets kunder købe udvalgte produkter til jubilæumspriser i hele oktober. Priserne "svarer" til 1855-priser. Tilbuddet lyder:

Selskabets vareprogram består i 1980 af et bredt udvalg af byggematerialer, der foruden Troldtekt også tæller værktøj og maskiner, støbegods, Hasle rør, klinker og ildfaste varer, Velux vinduer og Masoniteplader, Steinzeug stentøjsrør, Wolf klinker, Ostara-, Marazzi- og Wessel boligkeramik.

 

I Troldhede kan man fem år senere fejre 50-års jubilæum. Det bliver fejret med en festlig sammenkomst for medarbejdere og samarbejdspartnere på Borris Hotel ved Troldhede.

 

Nye Tider

I 1974 flytter selskabet sit lager fra Vestre Ringgade til en 50.000 m2 stor grund på P. O. Pedersens Vej 14, Skejby i Århus Nord. Med en lagerhal på knap 5.000 m2, der måler 117 meter i længden, 42 meter i bredden og rummer 3.500 pallepladser til en samlet investering på 9 millioner kroner, er der moderne lagerplads et godt stykke tid fremover.

Ejendommen på Daugbjergvej sælges til Det Danske Trælastkompagni. Udvidelsen sikrer A/S L. Hammerich & Co. værdifuld presseomtale i løbet af det halve år, byggeriet står på. Virksomheden har i 1974 en årsomsætning på 52 mio. kroner.

Pallereoler, Århus Nord                                 

Fabriksbrand i Troldhede 

 

Også i Troldhede bygges nyt. Et nyopført fabriksafsnit tages i brug i 1974 på trods af, at tiden er præget af olie- og byggekrise samt generel afmatning. Der investeres desuden i en forstærkning af salgsindsatsen. I 1977 hærger imidlertid en kraftig påsat brand Troldhede Pladeindustri, hvor det gamle fabriksafsnit nedbrænder. Fabrikken er heldigvis godt forsikret, hvilket betyder, at den hurtigt reetableres og kan fortsætte produktionen.

 

Efter nogle år med bedring i byggeriet indledes 1980’erne imidlertid med en byggekrise i kølvandet på oliekrisen. Efterspørgslen på byggematerialer er kraftigt faldende, og det nye lagerbyggeri på P. O. Pedersens Vej i Århus Nord bliver en belastning og afhændes til naboen Kosan Crisplant. Samtidig påbegyndes en gennemgribende omstrukturering af varesortimentet, da det besluttes fremover at satse udelukkende på Troldtekt og nogle få handelsvarer. I forbindelse med omstruktureringen tager selskabet afsked med sine håndværkerkunder. Firmaet går over til at drive en ren engrosvirksomhed, og al handel med fliser, klinker og traditionelle byggematerialer indstilles. Hidtil har omsætningen primært ligget på handelsvarer, men med ændringen forsvinder godt 90 procent af sortimentet. De resterende varer flyttes til Troldhede, hvor der er rigeligt med lagerplads.

 

I 1981 dør direktør Carl Erik Olesen alt for tidligt, og Peter Hammerich fortsætter som enedirektør. I 1982 reorganiseres virksomheden, og salgsorganisationen bliver nedlagt. Denne hestekur betyder en smertelig afsked med en række gode medarbejdere. De tilbageværende overflyttes til A/S Troldhede Pladeindustri, og Peter Hammerich forlader virksomheden. Selskabet flytter sammen med A/S Troldhede Pladeindustri til nye kontorlokaler på Klamsagervej i Åbyhøj, og prokurist Knud Thomasen varetager herefter den daglige ledelse i begge selskaber.

 

Begyndelsen af 1980’erne er også tidspunktet, hvor virksomheden overtager de sidste af Hedeselskabets aktier. Axel Priors aktiepost blev overtaget i slutningen af 1970’erne, og A/S Troldhede Pladeindustri er herefter et helejet datterselskab. I samme periode køber man Evers & Co.’s træbetonfabrik, Træolith i Thyregod, for straks at nedlægge den. Troldhede Pladeindustri er dermed helt dominerende på det danske træbetonmarked. Tiden er præget af mange forhandlere og et stort udbud af byggematerialer, samtidig med at byggeriet i Danmark står i stampe. Omsætningen af Troldtekt går dog fremad.

 

Direktør Thorkild Bjerglund Andersen, der er mangeårigt medlem af bestyrelsen, arbejder hårdt med udviklingen i A/S Troldhede Pladeindustri. Han er indehaver af Aarhus Savværk og en erfaren virksomhedsleder.

T. Bjerglund Andersen

Den stærkt stigende efterspørgsel på Troldtekt giver mulighed for en forædling af sortimentet og effektivisering af driften i Troldhede. Nu tjenes der igen penge, som reinvesteres i virksomheden.

 

Fremgangen fortsætter, og selskabet investerer kraftigt i Troldhede Pladeindustri. Produktionsanlægget bliver moderniseret, og der investeres i en ny og mere effektiv tørreovn samt nyt skære- og fase- og maleanlæg.

 

I 1988 køber Thorkild Bjerglund Andersen familien ud og overtager A/S L. Hammerich & Co., hvor han har siddet i bestyrelsen siden 1973. Han lader Sven Hammerich fortsætte som direktør i selskabet.

 

I midten af 1990'erne køber Thorkild Bjerglund Andersen herregården Østergaard mellem Malling og Solbjerg. I slutningen af 1997 flytter A/S L. Hammerich & Co. fra Søren Nymarks Vej i Højbjerg og tager en del af lokalerne på Østergaard i brug.

 

I Troldhede fortsætter automatisering og effektivisering. Maskiner bliver udskiftet og opgraderet. Håndtering af for eksempel råtræ, der tidligere krævede op til seks mands arbejdskraft, kræver nu én. Høvle, der tidligere var manuelt styrede, bliver automatiserede.

Og otte mand styrer det, der tidligere udgjorde arbejde til tyve personer. På et tidspunkt er medarbejderstaben i Troldhede helt oppe på 80-100 medarbejdere fordelt på to skift. På grund af rationalisering og effektivisering bliver tallet i denne periode reduceret til godt 50 medarbejdere, der til gengæld er fordelt på fire skift.

 

I slutningen af 1990’erne får markedet øjnene op for nye anvendelsesmuligheder for træbeton og firmaets akustikløsninger. Troldtekt opnår i 1998 indeklimamærkning efter Dansk Indeklimamærknings ordning. Virksomheden er i det hele taget inde i en markant udviklingsperiode både produktions- og produktmæssigt, og det kommer til at sætte sit præg på selskabets fremtid.

 

Årene fra 2000-2005 udgør en markant udviklingsperiode for selskabet, som har genvundet sin økonomiske styrke. Som følge heraf begynder man at opdyrke nye markeder - også i udlandet. Markedet bliver gradvist opmærksom på nye anvendelsesmuligheder for træbeton ud fra nøgleord som god akustik, effektiv brandsikring og et sundt indeklima. Oprindeligt blev Troldtekt produceret som beklædnings- og isoleringsmateriale i vægge og lofter i industri- og landbrugsbygninger. Men træuldspladerne undergår gradvis en forædling i retning af at blive akustikregulerende beklædningsplader til lofter og vægge i privatboliger, kontorer, klasselokaler, institutioner, banker, kirker m.fl.

 

I A/S L. Hammerich & Co., hvor salgschef John Enevold Poulsen i 2002 kan fejre 40-års jubilæum, glæder man sig over at kunne lancere en række Troldtekt nyheder. Der præsenteres en serie af akustikprodukter med blandt andet indbygget lys, lyd, ventilation og dekoration. Akustikløsningerne udvikles i samarbejde med kompetente fagspecialister, heriblandt arkitekter, og løsningerne bliver nogle af de mest anvendte til sikring af et godt lyd- og indeklima i Danmark.

 

Torkild Bjerglund Andersen dør i 2005, og hans fire børn arver A/S L. Hammerich & Co. En professionel bestyrelse indsættes, bestående af Keld T. Lauritsen, Albert Beckenkamp og Nils Nygaard.

 

Umiddelbart efter Bjerglund Andersens død i 2005 forlader Peter A. Poulsen selskabet. Direktør Keld Toft Lauritsen indsættes som arbejdende bestyrelsesmedlem indtil Peer Leth i 2006 bliver selskabets nye direktør. Det besluttes at forkorte selskabets navn til

L. Hammerich A/S.

Omstillingen fra produktion af lofts- og vægbeklædning i traditionel forstand til fremstilling af nyskabende akustikløsninger overalt i byggeriet fortsætter. Selskabet udvikler sig gradvist fra at være leverandør af Troldtekt akustikløsninger til leverandør af hele systemer, der kombinerer flot arkitektur med optimal akustik og den nyeste teknologi. Indbygget lys, lyd, ventilation og dekoration er led i den løbende udvikling af det, L. Hammerich A/S kalder den multifunktionelle loftsflade. Selskabet har siden midten af 1980’erne oplevet stigende efterspørgsel, og 2006 bliver et rekordår. Nu sælges der også til eksport.

I 2007 beskæftiger selskabets afdelinger for salg og administration på Østergaard 14 medarbejdere. Produktionen i Troldhede tæller cirka 60 medarbejdere. A/S Troldhede Pladeindustris bygningsareal er siden branden i 1977 blevet firedoblet og tæller i 2007 omkring 25.000 kvadratmeter bygninger.

 

I 2005 bliver administrationsbygningen i Troldhede hædret med en forskønnelsespris af Troldhede og Omegns Borgerforening. Tidligere blev bygningen beboet af driftsledere gennem tiden; i dag fungerer den som reception og kontor for virksomheden.

 

Den 9. oktober 2005 kan A/S L. Hammerich & Co. fejre sit 150-års jubilæum. Jubilæet fejres ikke udadtil men markeres alene internt.

 

L. Hammerich A/S er et af Danmarks ældste eksisterende aktieselskaber med registreringsnummer 645 fra 1911. Virksomhedens væsentligste eksportmarkeder er Holland, Tyskland, Baltikum og Finland. Men også fjernmarkeder som Canada og Sydkorea har stiftet bekendtskab med Troldtekt akustikplader. Virksomheden fremstiller mere end to millioner kvadratmeter Troldtektplader om året. Samtlige Troldtekt produkter med hver deres karakteristika går imidlertid under fællesbetegnelsen Troldtekt akustik, hvilket også afspejles i det grafiske udtryk. Produkt- og logoforenklingen er del af en større proces, som også omfatter en fornyelse af virksomhedens hjemmeside www.troldtekt.dk. Og i 2007 udkommer første nummer af Troldtekt magasinet, som henvender sig til selskabets vigtigste relationer, forhandlere, kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Magasinet er et af tiltagene i udviklingen hen imod en større grad af synlighed og tættere kunderelationer. I dag kan det endvidere downloades fra Internettet.

 

L. Hammerich A/S flyttede ultimo 2007 fra Østergaard til mere velegnede lokaler på adressen Sletvej 2-4 i Viby. I 2009 ophørte salget af de sidste af de tilbageværende, traditionelle byggematerialer. Den 1. januar 2010 tager selskabet atter navneforandring. Denne gang til Troldtekt A/S, således at produkter og selskab nu har samme navn.

 

Relationerne til familien Hammerich er dermed et afsluttet kapitel. Beslutningen er forståelig efter en årrække under nyt ejerskab. Senere i 2010 kan A/S Troldhede Pladeindustri fejre 75 års jubilæum. Selskabet er fortsat i god gænge og er stort set upåvirket af finans- og byggekrise.

 

I 2010 modtager Troldtekt A/S Byggeriets Miljøpris. Prisen gives til selskabet for dets PEFC-mærkede akustikplader, der bidrager til et bæredygtigt miljø under produktion, anvendelse og bortskaffelse. Der var stolthed i selskabet, da H.K.H. Kronprins Frederik den 16. marts 2010 overrakte den nystiftede Miljøpris til virksomhedens direktør, Peer Leth, på TUN BYG i Fredericia. Udstillingen er Skandinaviens førende fagmesse inden for byggeri.

 

Legatet

 

Baggrund

Legatet har til huse i København, c/o Legatets advokat, som samtidig er administrator.

 

Legatet blev stiftet i Århus den 3. oktober 1936 til minde om afdøde grosserer Louis Hammerich (Pater) og hans kone Ellen, født Liisberg (Mater).

 

Ti børn og en virksomhed midt i tredivernes krise var en stor byrde for en enke. Paters tredje søn Paul Hammerich, som var direktør i firmaet ved sin fars død, fostrede på den baggrund ideen om en familiefond til støtte for en hastigt voksende familie og medarbejderstab i firmaet. Paul døde imidlertid kun 43 år gammel - få måneder før Legatet blev stiftet.

Grundkapitalen på 25.000 kroner blev skænket til Legatet af familiefirmaet.

 

Den første bestyrelse bestod af Louis og Ellen Hammerichs ældste søn, kommandør-

kaptajn Carl Hammerich, svigersønnen oberst J. D. von Stemann og den nyudnævnte direktør i firmaet, Aage Filtenborg.

 

Legatets formue øgedes i årenes løb gennem gaver fra familien og firmaet, og det blev gradvis muligt at yde legatportioner til familiemedlemmer og medarbejdere, navnlig som støtte ved sygdom, trang og i særlig grad uddannelse. I 1970'erne og 80'erne donerede flere familiemedlemmer deres aktieportefølje i firmaet til Legatet, som på den måde blev en stadig mere betydelig aktionær i familiefirmaet.

 

Da familiefirmaet, hvor Legatet var blevet storaktionær, blev afhændet i 1988 til et bestyrelsesmedlem udenfor familien, blev Legatets likvide formue mærkbart forøget.

 

Samtidig måtte Legatets oprindelige formål revideres. Under en række vanskelige forhandlinger med selskabets nye ejer om en nyt juridisk grundlag ydede Legatets daværende formand Holger Hendriksen en fortjenstfuld indsats for at opnå en tilfredsstillende løsning.

En mere detaljeret redegørelse om Legatets baggrund og denne periode i dets historie kan af familiemedlemmer rekvireres ved henvendelse til advokat Valdals kontor. I dag er Legatet en ren familiefond med det formål at yde støtte til den evigt voksende familie, hovedsagelig for at hjælpe ved økonomisk trang, sygdom og uddannelse samt driften af Provstgården.

 

Provstgården

 

I 1947 - netop fyldt 81 år - skænkede Louis Hammerichs enke Ellen Hammerich (Mater) gården Provstgården i Mols Bjerge nær Ebeltoft til Legatet sammen med en bankbog på 12.500 kroner til vedligeholdelse, en pæn sum på den tid. Ejendommen på ca. 54 hektar var oprindelig blevet købt af L. Hammerich under første verdenskrig for at tjene som feriebolig for familiens medlemmer.

 

Der var ingen luksus, og det var først i halvtredserne at gården fik rindende vand. Indtil da blev vandet pumpet op fra brønden på gammeldags maner. Vand var i det hele taget en mangelvare, og under særlig lange, varme somre kunne brønden udtørre i adskillige uger. Vand til gården måtte derfor køres med hestevogn på den daglige mælkerute. Frem til midten af tresserne boede forpagteren Frederik Peterse familie i stuehuset, så kun et mindre areal var til familiens rådighed. Sådan var imidlertid betingelserne den gang, og alle elskede stedet.

I dag er gården smukt istandsat og et højt værdsat feriemål på et af de smukkeste steder i landet. På ejendommens jord kan man opleve - synes vi selv - landets smukkeste udsigt.

Udsigt fra Haalebakken